Ændring af indholdet i din tv-pakke

24. oktober 2021

I nyhedsbrevet fortæller vi denne gang om de kommende ændringer i
Tv-pakkerne og Bland Selv. Der er også godt nyt for de sportsinteresserede, og så slår vi lidt på tromme for Tv-boksen. Selvom vi i skrivende stund ikke kender de nøjagtige priser i 2022, informerer vi alligevel lidt om hvad der kan forventes.

Ændringer ved årsskiftet i Grundpakken
Vores grundpakke udvides med TV2News og kanal 3Puls , så vores grundpakke står endnu skarpere. Rigtig mange af vores medlemmer har efterspurgt netop de 2 kanaler, så man har valgt at lægge dem ind i pakken. Desuden har Viacom valgt at lukke kanalen Paramount Network, så den udgår af pakken.

Ændringer ved årsskiftet i Mellempakken
Denne pakke er endnu ikke færdigforhandlet med youSee

Ændringer ved årsskiftet i Fuldpakken
I fuldpakken bliver der adgang til streamingtjenesten Viaplay med Viaplay-appen.
Viaplay byder på et kæmpe udvalg af film, serier, velkendte TV3-programmer samt nogle af de største Hollywood-film, masser af sæsoner af anmelderroste serier, populært børneindhold og hyggelige familiefilm. Ved årsskiftet vil medlemmer, som YouSee må kontakte, modtage login-oplysninger, så de kan komme i gang med at bruge Viaplay. Læs mere på www.yousee.dk/viaplay-fp
Desuden kan I se frem til 2 nye kanaler i tv-pakken – nemlig Paramount+ Movies og Paramount+ Series.
Fuldpakken giver fortsat adgang til streamingtjenesten Paramount+, som løbende har udvidet indholdet med endnu flere film, serier, dokumentar og underholdning for børn. Se hvad Paramount+ byder på netop nu på www.yousee.dk/paramount-plus-fp
Desuden udgår de fire C-more-kanaler af tv-pakken, og det vil ikke længere være muligt at streame C-more indholdet.

Bland Selv
Fox+ lukker ved årsskiftet i Bland Selv
Disney har valgt at lukke for Fox+ den 1. januar 2022, og derfor vil medlemmer der har valgt tjenesten i Bland Selv ikke længere kunne tilgå indholdet fra Fox+. De får i stedet frigivet de 4 point, som de så kan bruge på andre kanaler eller streamingtjenester i Bland Selv

Netflix
Desuden justeres antallet af point på udvalgte Netflix-abonnementer i Bland Selv. Det betyder medlemmer med de udvalgte abonnementer skal bruge færre point og får frigivet 1 point, som frit kan bruges på andet indhold i Bland Selv.

HBO
Streamingtjenesten HBO Nordic bliver i slutningen af denne måned opgraderet til HBO Max, og får derved langt mere og bedre indhold. Og den koster stadig kun 6 Bland Selv-point.
Desuden er det vores håb at der i 2022 kommer endnu flere streamingtjenester med i Bland Selv. Her tænkes der naturligvis bl. a. på Disney+ , som er kommet rigtig godt i gang i Danmark
Med YouSee’s Bland Selv tilbud, har vi det største og mest fleksible Tv- og streaming-udvalg samlet et sted, og som kan ses stort set overalt hvor du måtte ønske det, og på alle dine store eller små skærme.

Ekstrakanaler
Da Tv2 News og Tv3 Puls bliver en del af grundpakken fra nytår, skal de medlemmer, der har haft disse kanaler som ekstrakanaler, selvfølgelig ikke længere betale for dette (De kostede hver kr. 40,- pr. måned), og deres ekstraabonnement vil dermed automatisk blive sagt op.

Paramount+
Medlemmer med et abonnement på Tv-boksen fra før 25. marts 2021 vil ikke længere have adgang til Paramount+ streamingtjenesten, som en del af abonnementet. Streamingtjenesten kan fortsat tilvælges i Bland Selv. Den 1. januar 2022 udgår C-more af fordelsprogrammet YouSee More, og medlemmer der har valgt at have adgang til C-more vil i stedet i løbet af december få adgang til streamingtjenesten Paramount+, der også indeholder film og serier. Det er muligt at vælge en anden fordel i Mit YouSee, hvis man ikke ønsker Paramount+

Sport i TV
Der har været talt meget om uenighederne mellem Discovery og YouSee, som har bevirket at vi en en periode har måttet undvære sportsudsendelserne på Discovery’s kanaler (5, 6, 9 mv.) i vores TV udbud i Grejs Antenneforening. Senest har det betyder at ikke har kunnet se det danske fodboldslandsholds VM kvalifikationskampe på vores net.
Det er heldigvis slut fra nytår: Fra årsskiftet er alle de største sportsbegivenheder, incl. fodboldlandsholdet og de største fodbold-ligaer igen at finde på vores kanaludbud, idet Discovery ikke længere har disse rettigheder.
Det betyder at du fremover kan finde Fodboldlandsholdet, OL , UEFA Conference Leguae, UEFA Europa League, Italiens Serie A og Spaniens LaLiga på TV2’s kanaler.
Den engelske Premier League. UEFA Champions League og det meste af den danske Superliga vil fremover ligge på NENT’s kanaler, dvs. kanal 3, 3+, 3puls og 3sport
Få det store sportsoverblik her

TV | Internet | Telefoni | Info kanal | Tekst-TV

Copyright © Grejs Antenneforening